Du er her

Rådgivningsgruppen, fælles mål

Nyt fra DLF - Orientering til de faglige foreninger

Fælles Mål og læringsplatforme

./. Kommissorium for Rådgivningsgruppen

file:///C:/Users/abo/Downloads/171025-Kommissorium-for-raadgivningsgruppen-vedr-Faelles-Maal.pdf

 

Arbejdet i Rådgivningsgruppen

Rådgivningsgruppen startede sit arbejde i oktober 2017 og skulle ifølge daværende tidsplan afslutte arbejdet i april 2018. Denne tidsplan fik vi hurtigt forlænget, da vi forudså at der ville blive brug for et grundigt arbejde. Det betød ligeledes, at planerne om nye vejledninger og nye læseplaner i fagene blev udsat. Helt konkret har det medført, at gruppen kommer med deres samlede anbefalinger til ministeren i juni 2018, samtidig med at der nedsættes nye faggrupper, der skal medvirke til udarbejdelsen af nye vejledninger og læseplaner i fagene, som vil foregå i skoleåret 2018/19 og disse skal være klar til skoleåret 2019/20.

Der har været en samlet erkendelse af, at ingen kan nå at udarbejde vejledninger og læseplaner i indeværende skoleår. Derfor foretages der en teknisk gennemskrivning af eksisterende vejledninger og læseplaner, som vil være gældende for næste skoleår.

Da vi hurtigt konstaterede at læringsplatformene som styringsredskab hænger uløseligt sammen med brug af Fælles Mål, blev der nedsat en særlig undergruppe til Rådgivningsgruppen, som tager sig specifikt af denne problematik.

Vi har i gruppen arbejdet os tematisk igennem vigtige drøftelser omkring ændringen af Fælles Mål. Der er enighed om at ændringerne skal medføre en mere balanceret sammenhæng mellem Fælles Mål, folkeskolens formålsparagraf og fagenes formål. Desuden er vi kommet frem til at måls rolle i undervisningen skal nuanceres, da undervisningens tilrettelæggelse indeholder mange komplekse valg, hvor af mål kun er ét af mange vigtige elementer.

Vi har til disse drøftelser gjort brug af mange oplægsholdere og deres viden på området for at kvalificere diskussionerne. Vi har haft oplæg fra bl.a. Per Fibæk, Leo Konnerup, Ove Korsgaard, Keld Skovmand, Alexander von Oettingen, Rune Hansen, Hans Dorf, Søren Harnow, Peter Dahler-Larsen m.fl. samt oplæg fra gruppens egne deltagere.  Ved temaet om ”undervisningens tilrettelæggelse” stod de tre praktikere og jeg for hele planlægningen og oplægget.

DLF har sammen med Skolelederforeningen været behjælpelig med at planlægge en runde dialogmøder, der bestod af 9 skolemøder marts måned i hele landet, hvor lærere og ledere var inviteret i en involverende proces, for at give deres input og ønsker til, hvad ændringerne skal betyde og hvilket indhold, der skal være i de nye vejledninger. Lignende møder er afholdt på forvaltningsniveau.

Den 15. marts 2018 kom den nye bekendtgørelse, hvor bindingerne i Fælles Mål er lempet ved at viden- og færdighedsmålene er gjort vejledende.

Rådgivningsgruppen er pt. enige om 5 pejlemærker, som skal indgå i de samlede anbefalinger til ministeren.

 Pejlemærke 1: Folkeskolens formål og dannelsesopgave

Pejlemærke 2: Undervisningens tilrettelæggelse

Pejlemærke 3: Faglige mål som central didaktisk kategori

Pejlemærke 4: Øget lokal frihed til skolerne

Pejlemærke 5: Styrkelse af professionel dømmekraft

 

Ministeriet har klart signaleret, at de ønsker en involverende proces, hvor de forskellige interessenter inddrages undervejs i forløbet. Derfor har ministeriet afholdt et seminar den 9. og 10. april for uddannelsessektoren i Middelfart (hvor flere af jer var til stede), for få drøftet gruppens arbejde og de 5 pejlemærker, hvor der var mulighed for at komme med input og ønsker til, hvad ændringerne i Fælles Mål skal føre til. Merete Riisager var selv til stede på seminaret og understregede meget tydeligt, at intensionen er mindre central styring og at skabe et øget rum til den professionelle dømmekraft.

Som repræsentant for DLF har jeg haft følgende sigtepunkter:

-Fælles Mål og læringsplatforme skal ændres fra at være et styringsredskab til at være et pædagogisk og didaktisk værktøj

-Vi skal have ændret en bestemt målhierakisering og koncepttænkning til en forståelse for, at der er mange veje til god undervisning. Et mere nuanceret syn af arbejdet med mål er vigtigt i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og folkeskolens samlede opgave med både at uddanne og danne eleverne

-Vi skal have styrket den professionelle dømmekraft og give rum for at lærere selv kan udvælge de pædagogiske veje til et givent undervisningsmål

Min vurdering er, at vi er kommet et rigtigt godt stykke ad vejen, der er konsensus omkring at dele af styringsdagsordenen har taget overhånd, men der er forskellige interesser på området, som ikke mindst er af højpolitisk karakter.

Jeanette Sjøberg

Udskolingspolitik

Danmarks Lærerforening har udarbejdet et debatoplæg, ”Udsyn og fællesskab i udskolingen”.

Heri behandles fire centrale temaer:

1. Øget praksis- og anvendelsesorientering i udskolingens fag og prøver

2. Mulighed for at prøve fag og emner af efter motivation og interesse, men stadig i klassefællesskabets tryghed og uden at vælge retning på

ungdomsuddannelse tidligt

3. Ret til vejledning for alle elever, planlagt og udført i et samarbejde mellem vejledere og lærere omkring udfordring af uddannelsesvalget og ”karrierelæring”

4. En styrket kommunal folkeskole-10. klasse for at øge interessen for erhvervsuddannelserne og understøtte den nye 90 pct.-målsætning i FGU-reformen

I forlængelse heraf inviterer Danmarks Lærerforenings til høring om overgangen fra folkeskole til erhvervsuddannelse. Invitation med program er vedhæftet.

Høringen er den 25. april 2018 kl. 9.30-12 med kaffe fra kl. 9.00.  Stedet er Foredragssalen, Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Tilmelding inden den 23. april 2018 via link: Tilmelding

Høringens formål er at undersøge, hvilken betydning undervisningen og vejledningen i folkeskolens ældste klasser har for elevernes interesse for erhvervsuddannelse – og hvordan den kan øges. Høringen finder sted på baggrund af Danmarks Lærerforenings debatoplæg ”Udsyn og fællesskab i udskolingen